Boligkøbere skal udskifte den gamle brændeovn

Køber du en bolig, hvor en brændeovn fra før 2003 er installeret, har du som boligejer pligt til at nedlægge eller erstatte brændeovnen med en ny senest et år efter ejerskiftet.

Forfatter: Anne Sofie Torstensson
Opdateret: 11. april 2024

Article

En gammel brændeovn udleder op til fem gange så mange partikler som en ny

Lovændringen er lavet med et mål om at forbedre luftkvaliteten og begrænse partikelforureningen fra fyringsanlæg i Danmark:

”Vi skal bekæmpe luftforureningen både i de store byer og på villavejene i alle dele af landet. Derfor sætter vi nu ind over for de ældre brændeovne, fordi de udleder op mod fem gange så mange partikler som en ny brændeovn. Det er et forsøg på at få nogle af de ældre brændeovne ud og samtidig gøre det overskueligt, for når man er i et boligskifte, skal man alligevel tage stilling til og udskifte en række ting,” udtalte daværende miljøminister, Lea Wermelin.

I 2003 kom der en ny europæisk standard, der skærpede kravene til partikeludledning fra brændeovne, og derfor har man valgt at sætte grænsen ved år 2003.

Læs mere på fvm.dk

DAPO bakker op om ejerskifteordningen for brændeovne

Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne, DAPO, anerkender, at der er et problem med partikelforureningen fra gamle brændeovne, og de bakker derfor op om lovændringen.
”Siden 2005 er der sket en markant teknologisk udvikling, som har gjort danske brændeovne miljømæssigt førende i Europa. En moderne brændeovn udleder i dag 70 % færre partikler, end en moderne brændeovn gjorde i 2005. Derfor vil det have stor miljømæssig effekt at få de ældste brændeovne taget ud af brug – og meget gerne erstattet af nye,” sagde DAPO’s formand, Carsten Bach, da lovforslaget blev præsenteret.
Takket være produktudviklinger og stramninger på lovgivningsområdet, må en brændeovn i dag kun udlede 4 gram partikler pr. kilo indfyret træ.

Korrekt fyring er afgørende for en optimal forbrænding

Du kan også selv være med til at reducere partikeludledningen ved at fyre korrekt. Det er afgørende, at du tænder rigtigt op, benytter tørt brænde og sørger for ordentlig lufttilførsel, når du fyrer i din brændeovn. Læs mere om hvordan tænder op og fyrer optimalt i din brændeovn her.

Hvis du er på udkig efter en ny brændeovn, kan du med fordel vælge en brændeovn med automatisk regulering af lufttilførsel, så du med sikkerhed får den rigtige lufttilførsel til en effektiv og renest mulige forbrænding. Derudover kan du gå efter diverse miljømærkninger, når du vælger ny brændeovn.

Sådan tjekker du alderen på din ovn

  1. Mærkat: Produktionsåret står typisk på et mærkat på bagsiden af ovnen. Tommelfingerregel: Er der et mærkat (med eller uden årstal), er ovnen typisk fra 2003 eller senere. Hvis der omvendt ikke er et mærkat, er ovnen fra før 2003.
  2. Intet mærkat eller årstal: Kontakt producenten eller din skorstensfejer, der kan hjælpe med at bestemme alderen.
  3. Hvis der er tvivl om alderen, skal der indhentes en erklæring fra skorstensfejeren. Miljøstyrelsen står for kontrollen.

Læs mere om ejerskifteordningen her.

En ny brugt brændeovn

Article

Når du vælger at købe en brugt brændeovn, er der en række forhold, du på forhånd skal overveje. Det samme gælder, når du vil sælge din brugte brændeovn.

Læs mere

Vælg den rigtige varmekilde

Article

Om du skal vælge en pilleovn, brændeovn eller en hybridovn, afhænger af dine behov og dine præferencer. Lær mere om fordelene og ulemperne ved de forskellige typer af ovne her.

Læs mere