Levende ild har for os mennesker en særlig tiltrækningskraft, og helt instinktivt drages vi af den. Den skaber en følelse af tryghed, og når vi samles om de dansende flammer, opstår der en særlig magi, som kan virke hypnotiserende for såvel børn som voksne.
Det er dog ikke helt uden grund, at vi oplever denne tiltrækning. Igennem årtusinder har ilden haft en beskyttende og varmende effekt for os mennesker. Ilden fungerede oprindeligt som en lyskilde til at holde rovdyr på afstand, og den gav os mulighed for at lave mad og holde varmen. Når vi i dag tænder bål, oplever vi derfor en følelse af tryghed og nærhed, og ilden bliver ofte et samlingspunkt for sociale interaktioner.
Ilden ændrede vores søvnmønster
Ifølge et forskningsstudie inden for kognitiv evolution har ilden dog ikke kun haft en praktisk funktion op gennem tiden. Den har spillet en vigtig rolle i udviklingen af den menneskelige hjerne. Psykolog Frederick L. Coolidge fra University of Colorado forklarer, at skabelsen af kunstigt lys fra den levende ild ændrede vores søvnmønster.
Eftersom ilden holdt rovdyr på afstand, blev det mere sikkert for mennesker at hengive sig mere til REM søvnstadiet, hvor drømme er mere levende og hjernen styrker ”processuelle minder”, hvilket gør mennesker i stand til at bevare færdigheder og gentage tidligere indlærte opgaver. Moderne mennesker bruger 25% af deres søvn i REM søvnstadiet, sammenlignet med op til 15% for aber, hvilket blandt andet har styrket vores evne til at lære flertrinsopgaver som f.eks. fremstilling af værktøj.
Evnen til at tænke på flere ting på samme tid
Derudover tyder det på, at ild har styrket vores evne til at tænke på flere ting samtidigt og relatere dem til hinanden, hvilket er vigtigt for at kunne forestille sig og udføre komplicerede planer. Ifølge en anden psykolog, Matt Rossano fra Southeastern Louisiana University, opnåede små sociale grupper for første gang denne mentale tilstand for nogle 100.000 år siden rundt om bålet.
Den levende ild har gjort det muligt for os at klare de opgaver, vi bliver stillet over for, og den har således spillet en vigtig rolle i udviklingen af det menneskelige sind, som vi kender det i dag.
Studiet har forsket i kognitiv evolution – et felt der samler psykologi, antropologi, neurovidenskab og genetik. Kilde: Smithsonian.com
