Indret din bolig med brændeovn

Se den store brændeovnsforvandling hjemme hos den norske boligblogger Vibeke Olaussen Langørgen, der giver gode råd til, hvordan du skaber et hyggeligt og brugbart rum omkring din brændeovn.

Forfatter: Line Nederby
Opdateret: 23. januar 2024
Aduro 9 før og efter billede af brændeovnsforvandling

Article

En brændeovn er med til at gøre dit hus til et hjem. Den giver en dejlig varme og anledning til hygge og samvær. Vibeke Olaussen Langørgen har forvandlet sit brændeovnshjørne, så det matcher husets skandinaviske og moderne stil – uden at gå på kompromis med det personlige udtryk.

Hvordan har du indrettet dig med og rundt om din brændeovn?

“Vores brændeovnshjørne har gennemgået en stor forvandling i forbindelse med, at vi skiftede vores gamle brændeovn ud med en ny Aduro 9 brændeovn.

Før var området rundt om brændeovnen et kedeligt og ubrugeligt område i stuen. Så jeg bestemte mig for at få pusset murstensvæggen bagved op og få muret et indhak til en brændestabel ved siden af brændeovnen.

Med få midler indrettede jeg en hyggekrog ved brændeovnen med en god stol, et lille bord og en læselampe. Og sådan blev det en plads i stuen, som vi kan bruge. Det er dejligt at sidde ved brændeovnen og nyde en varm kop te, læse en god bog eller bare kigge på flammerne.”

Hvad var vigtigt for dig, da du skulle vælge brændeovn?

“Først og fremmest var det vigtigt, at jeg fandt en brændeovn med et glasparti, der gav godt kig til flammerne, og at brændeovnens design var flot og stilrent.

Det jeg også faldt for ved vores Aduro 9 brændeovn, var udtræksskuffen under ovnen. Den er god til at skjule de nødvendige ting til optændingen, som nemt kommer til at give et rodet udtryk, når det står fremme.”

Hvilken forskel gør brændeovnen for dig og dit hjem?

“Ovnen giver god og ægte varme helt fra de sidste sommeraftner og hele vinteren. Og så skaber kigget til flammerne hygge og stemning i hjemmet.”

Hvad er dit bedste brændeovns-indretningstip?

“Det vigtigste er, at du lader brændeovnen blive et møbel i din stue, ikke bare en funktion i hjemmet.”

Dét glæder vi os mest til ved brændeovnssæsonen

Article

Når dagene bliver kortere, og vi træder ind i det kolde vinterhalvår, har vi brug for varmen og lyset fra brændeovnen. Men der er også noget helt særligt over at have brændeovn i hjemmet. Læs her, hvad brændeovnsejere glæder sig mest til ved brændeovnssæsonen.

Læs mere

Hybridovn i moderne familiehjem

Article

Læs om, hvorfor parret Aynur og Jacek valgte Aduro H3 Lux til deres moderne hjem, og hvordan hybridovnen giver familien en større fleksibilitet i hverdagen.

Læs mere

3 måder at rykke brændeovnshyggen ud i haven

Article

Når sommeren kommer, står brændeovnen ofte ubrugt hen, men der er mange måder, du kan rykke brændeovnshyggen ud i haven på. Få inspiration til hvordan herunder.

Læs mere