Virkningsgrad – Få mest varme for pengene

Det er vigtigt, at du altid fyrer med tørt brænde i din brændeovn. Hvis du fyrer med fugtigt brænde, opnår du ikke den optimale virkningsgrad og varme - det er spild af penge. Læs også om hvorfor du altid bør fyre med tørt brænde for at skåne miljøet mest muligt.

Forfatter: Line Nederby
Opdateret: 11. april 2024
Ild i brændeovn

Article

Sådan får du det optimale ud af dit brænde

En brændeovns virkningsgrad handler om, hvor meget varme man får ud af sit brænde. Naturligt bestræber man sig på at få mest muligt ud af det brænde, man bruger både tid og penge på. De vigtigste forudsætninger for en høj virkningsgrad er :

  • at du fyrer med tørt brænde
  • at du fyrer i en brændeovn, hvor design, opbygning og teknik er udviklet med henblik på at få mest muligt ud af dit brænde
  • at du fyrer korrekt

Få meget mere ud af din brændeovn

Hvis du fyrer med brænde, der har en fugtighedsprocent over 18%, falder træets virkningsgrad drastisk. Det sker på grund af ufuldstændig forbrænding af gasserne fra træet og varmetab i skorstenen. Vådt brænde forringer ganske enkelt effektiviteten. Årsagen er, at det kræver mere energi at få væden i træet til at fordampe. Det betyder, at varmen bliver så svag, at man ikke får fuldt udbytte af hverken brænde eller brændeovn.

Når du fyrer med vådt brænde

  • opnår du ikke optimal temperatur og forbrænding i din brændeovn
  • bliver gasserne i brændet ikke afbrændt
  • får du et minimum af varme ud af dit brænde
  • forsvinder energien op i skorstenen som røg
  • forurener du miljøet

Ved at fyre med så tørt brænde som muligt – og med korrekt optænding og forbrænding – mindsker du varmetabet mest muligt.

Udskift den gamle brændeovn

Der er stor forskel på nye og gamle brændeovne. Gamle brændeovne udleder langt flere partikler end nye, moderne brændeovne takket være produktudviklingen hos producenterne. Moderne brændeovne udstyret med den nyeste teknologi udleder i dag 70 % mindre røg sammenlignet med gamle brændeovne. Dertil kommer, at en moderne brændeovn kun bruger 40-50 procent af den mængde træ en gammel brændeovn bruger. Og vælger du en brændeovn med automatik, hvor du automatisk kan styre luften og røgen, kan du tilmed opnå en renere forbrænding og spare på dit brændeforbrug – helt op til 40 %.

Brændehugning og træning - en mulig kombination?

Article

Umiddelbart passer brændehugning og træning måske ikke helt sammen, men de kan sagtens kombineres. Brændehugning kan nemlig være en god og effektiv motionsform, der kombinerer styrketræning, konditionstræning og udendørs aktivitet.

Læs mere

Sådan tænder du korrekt op i din brændeovn

Article

Det er vigtigt, du fyrer rigtigt i din brændeovn. Sådan får du mest ud af dit brænde og belaster miljøet mindst muligt.

Læs mere

Beregn tilbagebetalingstiden for din brændeovn

Calculator

Overvejer du at udskifte din gamle brændeovn med en ny? Beregn her hvor hurtigt den tjener sig hjem. Brændeovne med automatik kan mindske dit brændeforbrug med op til 40%.

Læs mere